Pernille Juul Hartmann

Om Pernille

Pernille Juul Hartmann har de sidste 10 år arbejdet som International HR Direktør og har i perioden fokuseret på organisationsudvikling ved at opkvalificere & uddanne medarbejdere og ledere.

Pernille har tidligere arbejdet som marketingchef og har været leder de sidste 20 år.

Hun er uddannet indenfor kommunikation og er certificeret coach, stresscoach og er certificeret i en del udviklingsorienterede personlighedstest heriblandt Master Certificeret i TT-38 talenttest. Pernille har stor erfaring fra 1.000-vis af sparring/coaching samtaler, hvor hun evner at zoome ind på de vinkler, der i coachingen giver personen den rette handlekraft. 

Gennem de sidste 5 år har ledelse af og udvikling af millenniums været en spidskompetence, som Pernille har analyseret. Hun stiller gerne hendes indsigt og viden til rådighed på foredrag og til sparring.

Pernille udviser selv mod, når hun går på scenen, og i en kombination af hendes faglighed og personlige historier fortæller hun med høj udstråling om hendes erfaringer; fra modige beslutninger på direktionsgangen til personlige oplevelser, der kræver mod at stå igennem. Hun sparrer ikke på egen læring og har en selvironisk distance til egne erfaringer. Hun inspirerer gerne med, at alle store beslutninger altid starter med det første skridt.   

Pernilles top 12 talenter er følgende

1. Selvsikker

Du har højt selvværd. Du ved, at du er dygtig. Du kan dine ting og ser ting, ingen andre ser. Du hviler i dig selv og ved, at du kan klare alt, hvad der kommer.

2. Målrettet

Vil opnå noget. Det, at nå ting, få dem gjort og nå målet tænder dig. Talentet får dig til at løbe hurtigere og altid tænke i nye mål. Du elsker at nå et mål, men finder lynhurtigt et nyt at gå efter. Du er konstant på jagt efter målene, og du er udholdende.

3. Inddragende

Alle skal være med – jo flere desto bedre. Du hader eksklusivitet og ønsker, at alle kan deltage. Du dømmer ikke og bryder dig ikke om, at andre dømmer hinanden. Du ved, at dybest set er vi alle ens, så derfor bør vi alle inkluderes.

4. Problemløser

Er en problemløser og finder løsningen, selv når det ser allermest håbløst ud. Faktisk motiverer det, at udfordringen er stor. Ved, nærmest intuitivt, hvad der skal til for at få ting eller situationer til at lykkes.

5. Koordinerende

Du er koordinator i store komplekse projekter, så de får det ønskede resultat. Selv de sværeste ting kan du styre, og du er den, der holder overblikket og fortæller andre, hvor de skal hen. Du er effektiv, fleksibel og får rettet til så samspillet er optimalt. Du finder altid den bedste vej, der hvor andre farer vild.

6. Fleksibel

Du lever i nuet og reagerer på det der sker, uden at blive lammet af situationen. Du er ikke bange for det uforudsete – du forventer, at det kommer. Din fleksibilitet er stor. Måske kan du godt planlægge, men det gør ikke noget, hvis der kommer overraskelser: Forandringer er spændende.

7. Iderig

Du er vild med ideer, alt hvad der er nyt og giver nye spændende vinkler på tingene. En ny tanke, som sætter alt i nyt lys, noget som får det gamle til at få ny værdi. Og du har selv masser af disse tanker, så nogle kalder dig kreativ, andre siger, at du er en god filosof, og andre igen synes, at du er original og ægte.

8. Fremtidsorienteret

Du elsker at se ud i fremtiden, at se mulighederne og forbedringerne og hvor fantastisk, det kan blive. Du kan inspirere andre, når du maler billeder om den kommende strålende fremtid.

9. Værdifast

Du har faste værdier. Du ved, hvad der er vigtigt. Du tror på kerneværdier som familien, hårdt arbejde, etik, spiritualitet/religion og lignende. Du er troværdig og tillidsvækkende og skal tro på det, du arbejder med. Du har en passion for det, du gør.

10. Indlevende

Du kan mærke, hvad der foregår hos dem, du omgås. Du ved, hvad de føler, næsten som var det dine egne følelser. Du kan sætte dig ind i andres verden. Ikke at du giver dem ret, men du forstår, hvad det er, der sker hos dem. Du ved, hvad de har brug for, og hvad de forventer, så du forstår at tale med dem på den helt rigtige måde, og nogle gange kan du forklare deres personlighed og handlemåde bedre, end de selv kan.

11. Startende

Godt begyndt er halvt fuldendt. Tingene skal i gang og det med det samme! Det, der kan gøres nu, bliver gjort nu. Du er også god til at få andre til at gå i gang.

12. Optimistisk

Du er optimist og positiv og håber altid på det bedste, og dit gode humør smitter andre, som i øvrigt elsker at være sammen med dig. Hellere tro det bedste end frygte det værste, er dit slogan, og du kan altid finde den positive intention hos andre og se det positive i enhver situation.